05/02/2025 0 Kommentarer
Herreværelset - foredrag med Benjamin Søndergaard
Herreværelset - foredrag med Benjamin Søndergaard

Min ulykke Da jeg var 21 år, besluttede jeg mig for at sætte mig ind i en bil, sammen med 4 andre unge mænd. Chaufføren havde drukket, vi kørte alt for stærkt, og jeg valgte ikke at tage min sikkerhedssele på. Vi kørte galt, og jeg slog mit hoved voldsomt, og lever i dag med en hjerneskade og flere fysiske skader. Mine skader gør, at jeg ikke kan have et almindeligt arbejde, og leve det liv, jeg havde forestillet mig.
Foredraget er gratis og kan tænkes ind i den obligatoriske færdselsundervisning, dansk eller samfundsfag. Foredraget handler nemlig ikke kun om trafik, men også om venskab, etik, moral og ungdomskultur.
I foredraget kommer jeg som LIVE-ambassadør også ind på den langvarige genoptræning, fremtidsdrømme der knuses, venner der forsvinder og den lange og hårde kamp tilbage til et nogenlunde normalt liv. Foredraget varer normalt to lektioner.
Konceptet Sikker Trafik LIVE begyndte i 1987, og drives i dag af Rådet for Sikker Trafik. Evalueringer har vist, at de personlige historier og dialogen med de unge får dem til at ændre holdninger og adfærd i trafikken.
Klik ind på www.sikkertrafik.dk/live hvis I har lyst til at læse mere om Sikker Trafik LIVE.
Har du spørgsmål eller ønsker du at booke et besøg, er du velkommen til at kontakte mig.
Venlig hilsen
Benjamin Søndergaard
LIVE- ambassadør
Kommentarer