Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Børn under gudstjenesten

Alle er velkomne til gudstjeneste om søndagen, også børn. Men er man et mindre barn, er en prædiken ikke altid det mest spændende. Så kan det være en god ide at tage en voksen i hånden og under prædikenen benytte Café Noa, hvor der er legetøj og børnebøger. Kirketjeneren kan vise jer, hvor Café Noa er. I Café Noa er der også en højttaler, så de voksne kan høre prædikenen eller følge med i, hvornår den er slut, så I kan komme tilbage og være med til resten af gudstjenesten.

Derudover er der i indgangspartiet, som hedder våbenhuset, et lille net med legetøj til at tage med ind i kirken.