Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hjælpende hænder

 

I januar var Bistrupkirken heldige, at menighedsplejen i Danmark betænkte os med sin innovationsfond og støttede vores nye ide: ”Hjælpende Hænder”

Hjælpende Hænder er kirkens nye diakonale arbejde. Hver anden onsdag, i lige uger fra 13-17, mødes en række frivillige, og pt. er vi ca. 30 tilknyttet, til 4 timers hygge omkring forskelligt håndarbejde. Der er mulighed for at sy, hækle, strikke, lave smykker og kort. De flotte ting bliver solgt i kirkens lille butik i våbenhuset og alt overskuddet går til velgørenhed.

Der er sørget for spændende mønstre, stoffer, garn og lignende. Garnet bliver pakket i kits med mønster så det er let at gå til.

Vi sørger for at alle varerne præsenterer sig godt i butikken. Der laves reklame på forskellige sider på de sociale medier og Hjælpende Hænder har også deres egen Facebookside af samme navn. Så det er muligt at handle uanset hvor i landet man bor.

Har du lyst til at være en del af Hjælpende Hænder, så møder du bare op en onsdag. På programmet som du kan læse HER, er der datoer for efteråret 2022